Om os

Tømrerfirmaet Nick Trend Prydsø, også kaldet NTP Byg har eksisteret siden 1. august 2013. Firmaet ejes og drives af tømrer Nick Trend Prydsø.

Efter mange års erfaring som tømrer, blev tiden til at starte min egen forretning. Mine mange års erfaring, er bl.a. kommet efter flere år som ansat hos Tømrerfirmaet Frede D. Nielsen. Da der blev snak om, at Frede ville sælge sin forretning, vidste jeg, at det var tid til at gå mine egne veje.

Som tømrer går jeg helhjertet ind i projekterne, jeg påtager mig ikke mere arbejde end jeg kan overholde tidsfristerne. Jeg laver store som små opgaver, og tager dem lige seriøst. Jeg følger mine opgaver og kunder helt til døren og går op i kvalitet.

Mit mål er at skabe glade kunder og derved gode relationer. Hos NTP Byg udføres opgaverne professionelt, ordentligt og til tiden.

Jeg sætter en ære i at skabe et flot og solidt slutresultat for mine kunder – så jeg får tilfredse og tilbagevendende kunder. Hvilket jeg er stolt af at kunne sige, allerede har lykkedes op til flere gange indenfor første leveår.

Jeg har gennem mine år som tømrer, opbygget et godt netværk indenfor byggebranchen. Jeg arbejder sammen med nogle af de bedste indenfor branchen. Så har du et projekt der skal laves, kan jeg vejlede dig, og hjælpe dig med at skabe kontakt til håndværkere indenfor andre områder.

Har du brug en tømrer, skal du vælge mig, pga. min personlighed, min ærlighed og mit gode humør. Skal du have lavet et stykke arbejde, vil jeg kunne rådgive dig til det bedste valg og vil altid kun anbefale noget der vil være til din fordel. Jeg siger min mening og kommer med gode råd og forslag til de forskellige opgaver.

Det vigtigste for mig, er at udføre et stykke arbejde hvor du/I, mine kunder, er tilfredse.

Jeg sætter en stor ære i glade og tilfredse kunder.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Nick Trend Prydsø
– Tømrer og indehaver af Tømrerfirmaet Nick Trend Prydsø